Kommentarartikkel
Resumé
Naturen har længe været en ambivalent størrelse for mange queer-/transpersoner. Vi er med vores blotte tilstedeværen på skift blevet kaldt unaturlige, i strid med eller en forbrydelse mod naturen. Det var derfor forfriskende at kunne give naturen igen, da Xenofeministenes manifest (2015) tilkendegav at «hvis naturen er uretfærdig, så ændr naturen!». For ja, vi må og skal problematisere queer- og transfobernes forståelse af, hvad det naturlige er. Men forestillingen om naturen som føjelig taler i dag ind i en anden kontekst. I en tid med hidtil uset menneskelig indvirkning på klodens tilstand er det tid til at spørge efter alternativer til målet om at ændre i naturen. Jeg vil i denne kommentar slå til lyd for, at queerfeministisk forandring må skabes ved samtidig at øge vores sensitivitet over for naturen, dens socioseksuelle systemer og dens rammesættelse af menneskelige livsformer. Med andre ord: Vi må naturliggøre denne forandring.
Nøgleord: Natur, xenofeminisme, seksualiteter, det antropocæne, queer, klimakamp
Les hele artikkelen på Idunn.no: https://www.idunn.no/doi/10.18261/tfk.46.2.7
Dette er en Open Access artikkel distribuert under vilkårene Creative Commons CC-BY-NC 4.0
DOI: https://doi.org/10.18261/tfk.46.2.7
